Vi tilbyder

Vesterhavscaféen ligger helt ude ved Vesterhavet i Vorupør - med Nationalpark Thy og "Cold Hawaii" som nærmeste naboer.

Med den storslåede natur som nærmeste nabo, er et besøg hos Vesterhavscaféen altid en oplevelse.
Uanset årstiden, er udsigten fantastisk. Uanset vejret er du sikker på, at blive budt velkommen i en hyggelig atmosfære.
Den gode stemning, det imødekommende personale og den gode mad, er kendetegnet for vores spisested.

Spisestedet - på kanten af havet

Vi har valgt, at kalde det et spisested, da vi føler, at dette ord beskriver det vi gerne vil skabe: Et hyggeligt sted, hvor alle er velkomne. Vi danner rammerne om den perfekte afslutning på en lang dag på stranden, en hurtig pause med en is, inden dagen fortsætter i naturen. En romantisk middag for to, eller hygge for hele familien. Uanset hvad du har i sinde – om det er et impulsivt besøg eller et reserveret bord, står vi klar med åbne arme.

Den nordvestjyske hygge ved strand og vand

Den nordvestjyske hygge, betyder rigtig meget for os. Vi ønsker, at vore gæster skal føle sig velkomne i hyggelige omgivelser. Derfor har vi også gjort meget ud af indretningen af vores spisested. Vores spisested er pyntet med ting og effekter fra lokalområdet. Det, at vi bogstaveligt talt er midt på stranden i Vorupør, ses ikke kun ud af vores store panorama-vinduer, men også på vores vægge. Vores store lyse lokaler har plads til både fællesskab og fordybelse. Det er nordvestjysk mad-hygge der skal og bør opleves.

Spisestedet med mad til alle og for alle

Vi har alt, lige fra pandestegt rødspætte, gode bøffer til pølsemix. Hos os er der noget for enhver smag, og til enhver lejlighed. Du kan nyde en god middag siddende enten i vores hyggelige lokaler indendørs – eller – du kan vælge at sidde på vores store terrasse – fem meter fra stranden. Du kommer ikke tættere på Vesterhavet uden at få våde fødder. Vores spisested har plads til cirka 80 personer indenfor, og der er plads til cirka 120 udenfor.

Har du lyst, kan du også få en hurtig hotdog, kølige drikkevarer eller kolde is direkte fra vores ishus.

 

Kig forbi. Vi glæder os til at se dig, din familie og dine venner.

Tina & Per og resten af teamet

Nyd den gode udsigt, mens du venter

Især om sommeren, kan der være travlt i Vesterhavscaféen. Dog vil vi altid gøre vores til, at du hurtigt får anvist et bord. Er der ingen ledige pladser, vil vores imødekommende personale bede dig tage plads på vores udsigtsterrasse. Når vi har et ledigt bord, der passer til dig og dit selskab, vil vi kalde dig ind. Imens du venter, kan du med fordel nyde en kølig skænk, mens du nyder udsigten og livet på stranden. Du er naturligvis velkommen til at bestille et bord i god tid hjemmefra, så du er sikker på at få en plads, når du kommer.

Vi tilbyder

  • En god middag, spis den ude eller inde – udsigten er den samme.
  • En fadøl, imens du ser solen går ned.
  • En kop varm kakao, når havet rigtig viser tænder.
  • En god sandwich, imens du følger med i livet på landingspladsen.
  • En pandestegt rødspætte, inden du skal ud på din aftentur.
  • En hurtig hotdog, når stranden kalder.
  • En rejemad imens du nyder at have fri.
  • En god omgang take away lige til at tage med hjem.
  • En go’ gammeldaws isvaffel eller en soft-ice, og så en tur ud på molen.
  • Nordvestjysk hygge, når det er bedst.